Du er her: Hjem Spildevandsplan Miljø & Klima Udløb

Udløb

Der er i Hedensted Kommune registreret omkring 260 udløb fra offentlige og private afløbssystemer. Hovedparten af udløbene er regnvandsudløb, men der er også udløb fra renseanlæg og regnbetingede udløb af opspædet spildevand fra overløbsbygværker. Omkring 240 af udløbene er Hedensted Spildevands udløb, resten er private. Under private udløb henregnes også statslige og kommunale udløb af vejvand.

En komplet liste over de registrerede eksisterende og planlagte udløb med angivelse af estimeret udløbsmængde og recipient kan findes her:

Når et planlagt separatkloakeret opland kloakeres etableres i reglen et nyt regnvandsudløb. I nogle tilfælde tilkobles det nye opland til en eksisterende udledning. I forbindelse med separatkloakering kan der blive tale om nedlæggelse af udløb fra overløbsbygværker. Det er i planperioden hensigten at nedlægge et udløb fra et overløbsbygværk og reducere mængden og antallet af overløb fra yderligere 2. Læs mere om dette under Vandmiljø og indsatser.

Ved udledning til højt målsatte vandløb, hvor udledningen er betydelig i forhold til vandløbets medianvandføring, sættes der fokus på at etablere udløbet som en diffus udledning eller, for nye områder, helt at undgå udledning og i stedet nedsive regnvandet.

Under kort kan ses placeringen af udledningerne.

Hedensted Kommune - Fritid & Fællesskab - Tjørnevej 6, 7171 Uldum -
Tlf: 79 75 50 00 - Fritidogfaellesskab@hedensted.dk