Du er her: Hjem Spildevandsplan 2015-2020 Offentlige anlæg Renseanlæg Hedensted Renseanlæg

Hedensted Renseanlæg

Hedensted Renseanlæg er et mekanisk, biologisk, kemisk anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse. Anlægget er opført i 1976-77 og udbygget i årene fra 1993 og frem til 2013. Anlægget har en godkendt kapacitet på 45.000 PE. På nuværende tidspunkt er den gennemsnitlige belastning ca. 30.000 PE. Hertil kommer ca. 5.000 PE fra håndtering af slam fra bundfældningstanke (i forbindelse med f.eks. septiktanke, nedsivningsanlæg og minirenseanlæg) via tømningsordningen.

Renseanlægget modtager spildevand fra Hedensted, Løsning, Kragelund, Øster Snede, Gammel Sole, Båstrup, Ølsted, Ølstedbro, Ølsted Nederholm, Ny Sebberup, Spettrup, Store Dalby, Ørum, Bråskov, Hornsyld, Bjerre og Stenderup, Daugård, Daugård St. by, Vejle Fjord, Fakkegrav, Bottrup og Stouby.

Det rensede spildevand fra anlægget udledes til Rohden Å. Det kontrolleres løbende at anlæggets udlederkrav overholdes.

Anlægsdele

  • Ristebygværk (fjerner sten, papir m.m.).
  • Sand- og fedtfang (fjerner sand og fedt).
  • 2 proceskanaler (renser spildevandet for organisk stof, kvælstof og fosfor).
  • 2 efterklaringstanke (adskiller det rensede vand fra slammet).
  • Dekanter (fjerner vand i slammet).

Plan

Anlægget har i perioden 2011-2013 været igennem en omfattende renovering og udbygning, så der er ingen aktuelle planer.

 

Hedensted Kommune - Fritid & Fællesskab - Tjørnevej 6, 7171 Uldum -
Tlf: 79 75 50 00 - Fritidogfaellesskab@hedensted.dk