Du er her: Hjem Arbejdsversion spildevandsplan Spildevandsplan 2015-2020 Offentlige anlæg Spildevandsstrategi Strategi for kloakfornyelse

Strategi for kloakfornyelse

Der arbejdes med en langsigtet kloakfornyelsesstrategi, hvor de eksisterende fællessystemer omlægges til separatsystem hvis dette er miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt. Som alternativ til omlægning til separatsystem, kan der blive mulighed for at ejendomme udtræder af kloakforsyningen for regnvand. For de områder hvor dette er en mulighed vil dette fremgå af spildevandsplanens kortdel. Her kan du læse mere om udtræden af kloakforsyningen.

Strategien med at omlægge de fælleskloakerede områder til separatkloakerede, er grundlæggende baseret på et ønske om at klimatilpasse kloaksystemet, sikre en optimal forsyningssikkerhed og forbedre vandmiljøet.

Fordelene ved at omlægge fra et fællessystem til et separatsystem:

Der kan dog også være tilfælde hvor en omlægning til separatkloak ikke er hensigtsmæssig, og der vil altid blive foretaget en grundig vurdering af løsningsmulighederne i forbindelse med renovering af fælleskloakerede ledningsanlæg eller nedlæggelse af mindre lokale renseanlæg.

Ved kloakfornyelse overvejes muligheder for håndteringen af regnvand på overfladen i projekteringen, så løsningen bliver helhedsorienteret og rekreativ.

Det er Hedensted Kommuens ønske at udtjente kloaksystemer fornyes for at bevare forsyningssikkerheden.

Her kan du læse mere om kloakfornyelse og proceduren ved omlægning af kloaksystemet.

Plan

I planperioden videreføres omlægningen af kloaksystemet fra fællessystem til separatsystem. To byområder er under separatkloakering og det forventes at endnu to områder påbegyndes separatkloakeres i indeværende planperiode:

Som udgangspunkt kan det forventes at alle eksisterende fællessystemer udskiftes hvis dette er den bedste miljømæsige og økonomiske løsning. Der kan dog være tilfælde, hvor en anden løsning vil være mere fordelagtig. Der er dog ikke planer om yderligere separeringer i denne planperiode. Når der foreligger tidsplaner for de enkelte områder vil dette fremgå af spildevandsplanen.

Hedensted Kommune - Fritid & Fællesskab - Tjørnevej 6, 7171 Uldum -
Tlf: 79 75 50 00 - Fritidogfaellesskab@hedensted.dk