Du er her: Hjem Arbejdsversion spildevandsplan Spildevandsplan 2015-2020 Administrationspraksis Korrekt separatkloakering

Korrekt separatkloakering

Når et kloaksystem skal omlægges fra fælleskloak til separatkloak, igangsættes en langstrakt proces. Processen er styret af lovgivningen og sikrer at de berørte grundejere bliver korrekt oplyst og behandlet, fra vedtagelse af spildevandsplanen til færdigmelding af arbejdet på den enkeltes grund. I nedenstående kan ses den typiske proces ved en ændring af kloaksystemet.

Hvis det konstateres, at en ejendom i et separatkloakeret opland er fejltilsluttet, er der ligeledes en fast procedure for, hvorledes der skal sikres korrekt separering af kloaksystemet på ejendommen. Herunder kan du læse om proceduren ved fejltilslutning. 

Omlægning fra fællessystem til separatsystem

  • Offentliggørelse af forslag til spildevandsplan der ændrer området fra fælleskloakeret til planlagt separatkloakeret, og høring af berørte borgere.
  • Indbydelse til borger- og orienteringsmøde, som afholdes af Hedensted Kommune og Hedensted Spildevand i forening.
  • Borger- og orienteringsmøde afholdes, og der redegøres for, hvilken betydning ændring af spildevandsplanen vil få for de berørte ejendomme. På mødet vil det også være muligt at stille både overordnede og specifikke spørgsmål om både spildevandsplanen og projektet.
  • Eventuelle høringssvar behandles og indarbejdes eventuelt i planen.
  • Vedtagelse af spildevandsplanen, med orientering til berørte borgere.
  • Ændring af den offentlige kloak udføres.
  • Undervejs i anlægsfasen aftales placering af skelbrønde mellem grundejer og Hedensted Spildevand.
  • Hedensted Spildevand orienterer grundejerne når den offentlige kloak er ændret og klar til at grundejerne kan få adskilt regn- og spildevandet inde på egen grund.
  • Varsel til grundejerne fra Hedensted Kommune om at adskille regn- og spildevandet inde på egen grund.
  • Eventuelt påbud til grundejerne fra Hedensted Kommune om at adskille regn- og spildevandet inde på egen grund.
  • Færdigmelding og kloaktegning af det udførte arbejde på egen grund skal sendes til Hedensted Kommune.

Procedure ved fejltilslutninger

 
  • Konstatering af fejltilslutning, hvor spildevand ledes på regnvandsledning eller regnvand ledes på spildevandsledning.
  • Varsel til grundejeren fra Hedensted Kommune om at adskille regn- og spildevandet inde på egen grund korrekt.
  • Eventuelt påbud til grundejeren fra Hedensted Kommune om at adskille regn- og spildevandet inde på egen grund korrekt.
  • Færdigmelding og kloaktegning af kloakanlæg på egen grund til Hedensted Kommune.
         

    Spildevand i regnvandsudløb

 

Hedensted Kommune - Fritid & Fællesskab - Tjørnevej 6, 7171 Uldum -
Tlf: 79 75 50 00 - Fritidogfaellesskab@hedensted.dk